Gå til indhold

Vi lever et helt normalt liv

Jens Stærmose har hjertesvigt og har fået indoperet en ICD-enhed. Han og kæresten Lone Vinther lader dog ikke sygdommen fylde for meget i hverdagen. 
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Hverdagen er ikke påvirket synderligt

Jens Stærmose og Lone Vinther er kærester. De oplever ikke, at Jens’ sygdom påvirker deres hverdag synderligt. De er enige om, at sygdommen ikke skal fylde for meget i deres liv. De ved, den er der, men de lever et helt normalt liv. Lone Vinther synes ikke, at Jens’ sygdom påvirker deres hverdag synderligt. Indimellem kan Jens have en dag, hvor han er træt, og hvor han ikke har så megen energi. "Men det kan vi jo alle sammen. Vi tager ikke nogen specielle hensyn til det. Vi er meget aktive og gør alle mulige ting ude af huset”, fortæller Lone.

Jens siger selv fra, hvis han ikke har lyst eller er for træt. Som hjertesvag har han ikke så megen energi, som han har haft”.

Skal ikke give hjertemassage

De har talt om, hvordan Lone skal agere, hvis ICD-enheden giver stød. I den situation skal hun ikke begynde at give hjertemassage. Hun skal ikke røre ved ham, men skal blot se til og håbe på, at det går over af sig selv – og at han vågner igen.

Sygdommen må ikke fylde for meget  

Lone synes, at det er vigtigt, at man ikke fylder hverdagen op med tanker og angst, som: Og hvis det sker, hvad skal vi dog? Og jeg har nok heller ikke ret lang tid…..”. ”Nu er der gået 15 år, hvor Jens har haft det hjerte, som ikke helt fungerer, som det skal. Og ingen ved ….. nej man skal prøve at holde det ud i strakt arm, hvor det hører hjemme”.

Samme tilgang til livet

De har den samme tilgang til livet og døden. Det, der engang kommer, er ufravigeligt. Lone er ikke bange for det, og er ikke angst over for det. De snakker af og til om det. Hvad de vil, og hvad der skal gøres bagefter. Lone synes, at de lever et fuldtstændigt normalt liv: ”Det er der bare helt langt væk i underbevidstheden. Men det er ikke noget, som påvirker os til dagligt overhovedet.”