Gå til indhold

Hvorfor smerter i ryggen

Smerter i ryggen stammer fra ryggens strukturer som muskler, sener, ledbånd, bindevæv og nerver. Det er vanskeligt at sige præcis hvilken del eller det vi kalder struktur, der påvirker til smerte i ryggen og i langt de fleste tilfælde er flere strukturer af ryggen medvirkende.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Hvorfor smerter ryggen?

Rygsmerter kan ligefrem opstå uden, at nogle af ryggens strukturer er påvirket. Når ryggen smerter, er det derfor meget naturligt, at der ikke kan gives en specifik diagnose i forbindelse med rygsmerterne. 

Strukturerne i ryggen og resten af kroppen indeholder en masse små følere, der hele tiden sender beskeder til hjernen. Nogle af dem er smertefølere, der indgår i kroppens advarselssystem. Disse små følere kaldes også nociceptorer og de sender signaler til hjernen, når de bliver trykket på eller trukket i eller hvis det kemiske miljø omkring dem ændres. Når vi bevæger ryggen, vil smertefølere altid advare hjernen om de ændringer, der sker i ryggen og altså også selv om ryggen ikke er i fare for at blive skadet. De fleste signaler fra kroppens smertefølere når dog slet ikke vores bevidsthed og derfor oplever vi først smerte, hvis vores hjerne vurderer, at der er behov for beskyttelse mod en mulig fare. Når det sker, vil smerten fungerer som en alarm, der advarer os mod netop denne fare.

Smerte er altså en god ting, men har man oplevet smerter i ryggen over længere tid eller oplevet gentagende perioder med smerte i ryggen, da begynder hjernen at huske smerterne. Der skal pludselig ikke så meget til, før smerterne i ryggen blusser op igen eller forværres. Vores smertealarm er med andre ord blevet lidt for følsom og selv mindre vævsirritationer i ryggen og mindre bevægelser kan aktivere alarmen og altså også uden at der er noget galt i ryggen.

Forskning viser os også, at erfaringer, følelser og forventninger kan have stor betydning for, hvordan og hvornår vi mærker smerte i ryggen. Har man fx oplevet smerter i ryggen flere gange, kan smerterne til sidst ”brænde sig fast” i hukommelse og smertealarmen kan i så fald aktiveres, hvis man befinder sig i en situation, der minder hjernen om rygsmerterne. Signalerne bliver i de tilfælde ikke frasorteret i hjernen og man mærker den genkendelige smerte i ryggen.

Smertealarmen kan sammenlignes med en sensitiv bilalarm, som har til formål at alarmere, hvis en tyv forsøger at bryde ind i bilen. En sensitiv bilalarm kan desværre finde på at gå i gang, hvis en fugl sætter sig på taget og altså uden, at der er fare på færde. På samme måde kan personer, der har mistet en kropsdel, fortsat mærke smerte fra området lang tid efter, at skaden er sket. Det fænomen kalder vi fantomsmerter og er et eksemepl på, at vores hjerne kan registrere smerte uden, at der er fare på færde.

Når vi taler om godartede rygsmerter, er der altså tale om en smertealarm, der udløses, når hjernen på baggrund af den tilgængelige information vurderer, at der er behov for at beskytte ryggen. Det er derfor vigtigt at vide, at rygsmerter meget sjældent er forbundet med alvorlig fare og at man faktisk kan gøre noget ved smerterne.

Vi kan se, at man ved at holde sig fysisk aktiv og udføre aktiviteter og bevægelser, som er meningsgivende for dig, kan ændre smertealarmens følsomhed. Træning kan give tillid til ryggen, reducere angst for bevægelse og have betydning for, at du bevæger din ryg mere normalt. Desuden vil en god almenstilstand betyde, at der sendes færre signaler til hjernen og hermed vil ryggen smerte mindre. Husk dog, at smerter i visse tilfælde skal tages alvorligt, så oplever du utryghed ved dine rygsmerter, da bør du søge rådgivning hos en sundhedsprofessionel.