Gå til indhold

Hvordan kan jeg træne med et diabetisk fodsår?

Har du diabetes og fået et fodsår på én eller begge fødder, kan du stadig holde dig fysisk aktiv, hvis du tager visse hensyn.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Et diabetisk fodsår kan være meget lang tid om at hele.

Derfor er det vigtigt, at du holder dig fysisk aktiv også mens såret heler. Hvis du er meget stillesiddende i perioden, mister du muskelstyrke og kan risikere at miste nogle af dine dagligdagsfunktioner. 

Det er vigtigt at du aflaster dit fodsår under træningen.

Nu vil jeg fortælle om de hensyn du bør tage undervejs:

  1. Hvis du har fået udleveret aflastende fodtøj, skal du altid have skoene på og det er særligt vigtigt under træningen.
  2. Du skal have så lidt vægtbelastende øvelser på fodsåret som muligt. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvor dit fodsår er placeret henne. Fodsårets placering afgør hvor du ikke må belaste foden under træningen.
  3. Kan du ikke mærke dine fødder på grund af neuropati skal du hele tiden være opmærksom på, hvor dine fødder er og hvor meget du belaster dem under træningen.
  4. Du skal også undgå at bruge træningsredskaber, hvor der er risiko for at danne nye sår. Fx hvis en træningselastik bevæger sig frem og tilbage på fødderne eller underbenene eller hvis noget trykker ind på benet.
  5. Du kan evt. gøre din behandler opmærksom på, at du er begyndt at træne, så vedkommende er opmærksom på eventuelle forandringer.

Formålet med træningen er at øge blodgennemstrømningen generelt i din krop og lokalt til dine ben.

Det er godt for dit generelle helbred og hjælper din sårheling.

Formålet er også, at du holder din muskelstyrke ved lige, så du fysisk kan klare dig så selvstændigt som muligt i dagligdagen.

Kilde

Filmene om træning med fodsår er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og Line Hougaard Flemmer fra Træning Vordingborg.