Gå til indhold

Kvalme

I forbindelse med alvorlig sygdom er det almindeligt at få kvalme i kortere eller længere perioder. Kvalme er meget generende, og hvis du har konstant kvalme kan det fylde meget i din hverdag og få stor betydning for din oplevelse af livskvalitet.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

I forbindelse med alvorlig sygdom er det almindeligt at få kvalme i kortere eller længere perioder. Kvalme er meget generende, og hvis du har konstant kvalme kan det fylde meget i din hverdag og få stor betydning for din oplevelse af livskvalitet.

Kvalme som symptom

Kvalme kan være symptom på mange forskellige ting. Det kan for eksempel skyldes sygdommen selv, behandlinger som kemoterapi, bivirkninger af medicin, forstoppelse, svamp i munden og tørre slimhinder i munden. Alt afhængig af årsagen til kvalmen, er der flere muligheder for at behandle eller lindre, for eksempel forskellige former for medicin. Tal med din læge for at finde ud af, hvad der er den rette løsning for dig.

Hvad kan du selv gøre?

Der er også nogle ting, som du selv kan gøre for at lindre din kvalme:

- Tag eventuelt et kvalmestillende middel ½-1 time, før du skal spise

- Undgå forstoppelse. Få eventuelt ordineret et afføringsmiddel

- Har du belægninger på tungen eller i mundslimhinderne? Det kan være tegn på svamp, og giver ofte kvalme. Brug eventuelt et spejl til at tjekke, om du har belægninger. Din læge kan ordinere et svampemiddel til dig.

- Får du kvalme i forbindelse med smerter, kan det skyldes, at du har brug for noget smertestillende.

- Får du kemoterapi, så tal med personalet, om det er nødvendigt at tage kvalmestillende medicin, og hvordan det er bedst at bruge medicinen.

- Du kan tale med din læge, om akupunkter kunne være en mulighed for dig.

- Sørg for tilstrækkeligt med væske, da væskemangel også kan give eller forværre kvalme.

- Har du sure opstød, sviende/brændende fornemmelse omkring mavesækken eller i halsen? – så tal med din læge. Måske er du ved at få mavesår.

- Har du sure opstød eller tilbageløb i spiserøret, kan det være en hjælp at sove med hovedet lidt højt.

- Vær opmærksom på om du er bange eller nervøs, da der er sammenhæng mellem kvalme og psyke. Det betyder, at kvalme nogle gange kan lindres eller afledes. Tal med andre om dine bekymringer, eller forsøg at finde aktiviteter, der kan aflede kvalmen.

- Kvalme og eventuel opkastning kan blive så alvorlig, at du bør indlægges på et hospital. Så hvis du igennem flere dage har konstant kvalme og også begynder at kaste op, skal du kontakte din læge.

Kontakt en diætist, hvis du ikke kan holde din vægt

Hvis din kvalme forhindrer dig i at spise og drikke tilstrækkeligt til, at du holder din vægt, bør du få kontakt med en diætist, der sammen med dig, kan tilrettelægge den bedst mulige kost for dig. Du kan også tale med diætisten, om det er muligt at søge tilskud til for eksempel proteintilskud.

Du kan hjælpe som pårørende

Som pårørende eller familie til en person med kvalme, kan du støtte den syge ved at undgå lugte- eller synsindtryk i hjemmet, som fremprovokerer eller gøre kvalmen værre. Og du kan lindre kvalmen ved at servere den mad, den syge har lyst til. Og du kan støtte den syge i at deltage i aktiviteter, der kan aflede kvalmen. Du kan også hjælpe den syge ved at huske på den kvalmestillende medicin inden maden.

Se også: