Forslagene til alternativ behandling var overvældende
Helle har mange venner, som lever meget sundt. Så da Helle fik konstateret cancer blev hun bombarderet med god råd om, hvad hun måtte og ikke måtte spise. Det oplevede hun som meget overvældende.
”Jeg havde også selv læst en masse. Og der popper jo den ene kur op efter den anden. Du skal bare tage denne frugt fra ét eller andet sted i Sydamerika, eller C-vitaminindsprøjtninger i København eller der er en læge i Tyskland – det eller det eller det…”
Hvilken behandling skal jeg vælge?
Helle bor alene, har ingen børn og ingen mand. Hun oplevede det som meget overvældende at stå der selv. Og hvis hun skulle vælge alternativ behandling, hvad skulle hun så vælge? Skulle hun sprede sig over en masse former for behandling eller blot en enkelt?
Desuden var hun stadig i chok over at have fået diagnosen:
”For mig var det et chok overhovedet at få konstateret, at jeg havde cancer. I starten går man faktisk rundt i sådan noget post traumatisk stress – traume noget. Og så at skulle tage alle de beslutninger samtidig med.”
Valgte hospitalets behandling
Det endte med, at hun valgte hospitalets kræftbehandling – og have fuld tillid til den:
”Jeg havde brug for at læne mig ind i, at der var nogle som tog sig af mig. Og det ansvar lagde jeg så over på hospitalerne. At det var dér, jeg fik den hjælp, som jeg havde brug for, når jeg nu var alvorligt syg. Så jeg sagde ”ja” til behandlingen. Og så kunne jeg mærke at det var vigtigt for mig, at hvis jeg siger ”ja” til gift i min krop, så skal jeg sige ”JA” – at så var det vigtigt, at det var sådan et bundfældet ”ja”. Og at det så var den vej, jeg valgte at gå."
