Gå til indhold

Min arbejdsplads har været enestående

Charlotte Poll har brystkræft. Hun har været i behandling i et år og har i næsten syv måneder været sygemeldt fra sit arbejde. Nu er hun begyndt igen og er langsomt ved at optrappe til fuld tid igen.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Fået fuld løn under hele sygdomsperioden

Charlotte har været så heldig, at hendes arbejdsgiver har udbetalt fuld løn under hele sygdomsperioden, selv om de kun får refunderet sygedagpengene fra kommunen. Det har betydet meget for hende, så hun ikke oven i sygdommen skulle have økonomiske bekymringer. Og det har også givet hende mulighed for at have råd til at gøre noget godt for sig selv.

Arbejdspladsen har støttet hende

Da hun fik besked om sygdommen, måtte hun jo også orientere din arbejdsplads om situationen. De blev meget kede af det på hendes vegne og de har været enestående til at støtte hende.

Arbejdstiden optrappes langsomt

Hun er nu tilbage på arbejde igen efter at have været sygemeldt i syv måneder. Da hun følte sig parat til at starte på arbejdet igen, aftalte hun med arbejdspladsen, at hun skulle begynde med at være der 2 x 2 timer pr. uge. Det har hun nu været i 4 uger.

Kan gå hjem, hvis det bliver for meget

Hun har oplevet det som rart at være på arbejde igen, men er også meget træt, når hun kommer hjem.  I de kommende måneder skal hun optrappe arbejdstiden, indtil hun igen er på fuld tid.

Men samtidigt har de også lavet en aftale om, at hun kan gå hjem, hvis det bliver for meget for hende.