Gå til indhold

Kalenderen er mit vigtigste redskab

Når man lever med multisygdom, kan kalender, planlægning og faste pauser være afgørende for at skabe overblik. Når jeg fordeler mine aftaler og husker at begrænse mig, har jeg bedre mulighed for at få hverdagen til at fungere.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Kalenderen giver overblik

Nogle af de helt konkrete redskaber – eller sådan et meget håndterligt redskab – er min kalender.
Jeg har en digital kalender, som jeg deler med Jane. Derudover har vi lavet en tavle, som er omkring halvanden gange to meter, og som hænger ved siden af spisebordet.
På tavlen står alle aftaler fem uger frem. Den er delt op i felter, og vi har hver vores farve i familien. Drengene har en farve, Jane har en farve, jeg har en farve, og så har vi en farve til fælles aftaler.
Den hænger, så jeg kan sidde og kigge på den, når vi sidder ved spisebordet.

Jeg bliver mindet om dagens aftaler

Det gør en kæmpe forskel, fordi det hjælper mig med at få det, jeg skal huske, ind flere gange om dagen.
Det kan nemlig stadig være svært. Jeg kan godt vågne om morgenen og tænke: "Jeg kan ikke rigtig huske, hvad jeg skal i dag."
Så det gør en stor forskel. Vi har haft den i en del år efterhånden, og den betyder meget for, hvordan hverdagen bliver planlagt.

Jeg skal huske at begrænse mig

Det kan være svært for mig at begrænse mig. Jeg ved godt, at selvom jeg måske ikke vil indrømme det, så fylder min træthed.
Jeg plejer at sige, at jeg er heldig, at jeg har ADHD, fordi det hjælper mig med at holde mig i gang.
Men jeg er stadig nødt til at være god til at sige: "Det her er lidt for meget at lægge på én dag." Eller: "Det ligger lidt for tæt i forhold til det, jeg ellers skal."
Det er noget, jeg skal blive bedre til, så tingene ikke kommer til at ligge oven i hinanden. Det hjælper Jane mig med.

Planlægning giver plads til pauser

Så det tror jeg, er en af de største udfordringer.
Det er nok det med at få tingene lagt i skema og planlagt, hvornår man gør tingene, så man husker at få naturlige pauser.