Gå til indhold

Flere sygdomme kræver mere forberedelse

Jeg oplever, at det kræver ekstra forberedelse at gå til samtaler i sundhedsvæsenet, når man har flere sygdomme. Ved at skrive spørgsmål ned og orientere mig i min journal får jeg mere ud af den tid, jeg har med de sundhedsprofessionelle.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Jeg forbereder mig til hver samtale

Hvad det vil sige at forberede sig, når man har multisygdom, kommer meget an på, hvilken sygdom det handler om, og hvem jeg skal til samtale hos.
Jeg prøver altid at skrive ting ned, så jeg husker de spørgsmål og de ting, der påvirker min hverdag. Jeg oplever ofte, at jeg har gjort mig mange tanker på forhånd, men at samtalen glider over i noget andet, når jeg først sidder der.

Tiden skal bruges godt

Ofte har vi jo ikke mere end et kvarter eller 20 minutter. Jeg har begrænset tid sammen med de sundhedsprofessionelle, og derfor prøver jeg at få så meget ud af den som overhovedet muligt.
Det betyder, at jeg skal være forberedt. Jeg skal vide, hvad vi talte om sidst.

Jeg bruger min journal

Jeg går altid ind i min journal for at se, om der er noget, jeg ikke lige kan huske, som lægen sikkert vil spørge ind til.
"Hvordan går det med det her Sune i forhold til sidste gang.
Det er helt naturligt for mig, at jeg bliver nødt til at være forberedt, når jeg kommer til samtalerne.
De er der for at hjælpe mig, og jo mere jeg kan støtte op om det, de laver, jo mere får jeg selv ud af samtalen.

Flere sygdomme gør forberedelsen mere omfattende

Det kræver meget bare at forberede sig, når man har én sygdom. Det kræver endnu mere, når man har flere sygdomme.
Der er også meget at holde styr på – for eksempel hvilke former for medicin der påvirker hinanden, og hvilke der ikke gør.
Det går der meget tid med.