Gå til indhold

Hold-slip øvelsen

I denne film præsenterer fysioterapeut Ida Ulriksen en afspændingsøvelse, der kaldes Hold-slip øvelsen. Øvelsen er god, hvis dine muskler er meget spændte og du føler dig stresset og har uro i kroppen.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Afspænding kan være med til at øge dit velbefindende. Der findes mange forskellige former for afspændingsteknikker. Nogle af afspændingsøvelserne går ud på skiftevis at spænde og slappe af i musklerne.

Det er vigtigt, at du føler dig varm under øvelsen, så tag gerne et tæppe over dig. Det er helt i orden, hvis du falder lidt i søvn i under øvelsen.

- Læg dig ned, når du udfører øvelsen

- Luk øjnene og træk vejret dybt

- Pres hælene ned mod underlaget i ca. 5 sekunder - og slip spændingen og slap af!

- Spænd baller og baglår ned mod underlaget i ca. 5 sekunder - og slip spændingen og slap af!

- Pres ryggen ned mod underlaget i ca. 5 sekunder - og slip spændingen og slap af!

- Pres skuldre og skulderblade ned mod underlaget i ca. 5 sekunder - og slip spændingen og slap af!

- Pres albuer, hænder og fingre ned mod underlaget i ca. 5 sekunder - og slip spændingen og slap af!

- Pres baghovedet ned mod underlaget i ca. 5 sekunder - og slip spændingen og slap af

Øvelsen varer typisk 5-10 min.

Du kan gentage øvelsen, hvis du har behov for yderligere afstresning.

Se også: