Gå til indhold

Senfølger efter medicinsk kræftbehandling

Senfølger af medicinsk kræftbehandling (herunder kemoterapi og antistofbehandling) er bivirkninger af behandlingen, som først viser sig længe efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne kan være langvarige og i visse tilfælde livsvarige.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Senfølger er sene bivirkninger

Medicinsk kræftbehandling påvirker primært kræftcellerne, så de dør eller deres vækst bremses. Det kan dog ikke undgås, at de raske celler også påvirkes, og det er derfor behandlingen også giver bivirkninger.

I nogle tilfælde kan bivirkningerne vare ved i længere tid, måneder eller år - og nogle typer bivirkninger kan blive livsvarige. Nogle typer bivirkninger viser sig først længe efter behandlingen er slut, måske først flere år efter. Så kaldes de for ”senfølger”.

Lægerne og sygeplejerskerne er meget opmærksomme på at finde ud af, hvilke bivirkninger du oplever og i hvilken sværhedsgrad, du oplever dem. Både undervejs og efter behandlingen. Det er almindeligt at justere behandlingen undervejs, hvis du oplever bivirkninger af en vis sværhedsgrad.

Nerveskader med føleforstyrrelser

En af de senfølger, nogle risikerer at få, er nerveskader med føleforstyrrelser. Det kan give sig udslag i nedsat følesans, snurrende, prikkende eller brændende fornemmelser i hænder og fødder. Det kan give problemer med finmotorikken så der kan være besvær med for eksempel at knappe knapper, bruge tastaturet på en mobiltelefon og lignende. 

Skader på tænderne

Der kan også være en øget risiko for skader på tænderne efter kemoterapi, selvom denne type skader oftest ses efter strålebehandling i hoved-hals området.

Hormonelle påvirkninger

En anden bivirkning er de hormonelle påvirkninger. De følger med den forebyggende hormonbehandling, der gives til nogle kvinder med brystkræft. Denne bivirkning er måske ikke en egentlig senfølge, men kan være meget langvarig.

Den forebyggende behandling gives typisk i mange år. Disse gener svarer til generne, som kendes fra overgangsalderen og kan for eksempel medføre tørre slimhinder i skeden, hedeture, humørsvingninger, manglende lyst til sex eller vanskeligheder med at sove. Nogle får også led og muskelsmerter.

Nedsat hørelse, nyrefunktion eller hjertefunktion

Nedsat hørelse og nedsat nyrefunktion kan ligeledes i nogle tilfælde ses som en mere kronisk bivirkning til kemoterapi. Andre og mere sjældne senfølger er nedsat hjertefunktion og en øget risiko for udvikling af en anden kræftsygdom senere i livet.

Kognitive og psykiske påvirkninger

Nogle gener, som kan blive ved i lang tid efter afsluttet behandling, er træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, følelsesmæssige og humørmæssige påvirkninger. Der er tvivl om disse gener kan være senfølger til den medicinske kræftbehandling – eller om det måske i lige så høj grad er følger til sygdommen og en reaktion på den ofte voldsomme livspåvirkning, det er at få kræft. Under alle omstændigheder er det vigtigt at være opmærksom, hvis det fortsætter i lang tid, da der ofte kan gøres noget for at afhjælpe generne.

Andre senfølger

Du kan opleve andre senfølger end de nævnte, da senfølger naturligt hænger sammen med kræftform og den type behandling, som du har modtaget.  Din læge vil fortælle dig om risikoen for senfølger i netop din situation. 

Valg af behandling trods senfølger

Selv om man ved, at disse senfølger kan opstå, vælger de fleste alligevel behandlingen, fordi det måske er den eneste behandling, der findes i forhold til at behandle en livstruende kræftsygdom. Det er derfor vigtigt, at du taler med dine behandlere om, hvad der er den bedste løsning for dig og din situation.