Gå til indhold

Bivirkninger fra hals, kæbe og mundhule ved strålebehandling

Hvis du får strålebehandling af mundhulen og halsen kan du få nedsat bevægelighed i kæbe eller tunge. For at forebygge eller lindre disse gener kan du lave kæbeøvelser - både under og efter endt behandling.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Bivirkninger ved strålebehandlingen

Hvis du får strålebehandling af mundhulen og halsen, er der risiko for at få bivirkninger som mundtørhed, synkebesvær og nedsat bevægelighed i for eksempel kæbe eller tunge. Det skyldes, at slimhinde, spytkirtler, væv, muskler og nerver i det område, som strålebehandles, bliver beskadiget.

Nedsat bevægelighed af kæben

Den nedsatte bevægelighed kan give tale- og spiseproblemer – og gøre det svært at fastholde en god mundhygiejne. Hvis du for eksempel har nedsat bevægelighed i kæben, kan du have svært ved tygge maden og åbne munden. Ud over at det er en meget generende bivirkning, indebærer det også, at du kan få problemer med at kommunikere med andre mennesker og fastholde din vægt.

Træning af kæben er vigtig tidligt i forløbet

Får du besvær med at spise- og synke på grund af strålebehandling – eller eventuelt en operation, kan du blive henvist til en ergoterapeut. Vi mener, at træning tidligt i behandlingsforløbet kan forebygge eventuelle gener i forbindelse med at spise- og synke. Øvelserne er vigtige at udføre både under og efter strålebehandlingen.

Ergoterapeuten vil introducere dig til, hvilke øvelser der kan forebygge eller behandle gener, og hvor ofte du skal udføre dem.

Lav øvelserne 2-3 gange dagligt

Det er vigtigt, at du laver øvelserne 2-3 gange dagligt, så du kan holde muskulaturen ved lige og mindske følgerne af din sygdom og din behandling på længere sigt. Brug gerne ekstra tid på de øvelser, du oplever er svære.

Brug et spejl, når du udfører øvelserne. Det kan være en stor hjælp at se, hvordan det ser ud, når munden, halsen og musklerne føles anderledes end de plejer.

Gør øvelserne til en daglig rutine

Det kan være svært at indføre en ny hverdagsrutine. Derfor kan det være en hjælp at sætte tid af til at lave øvelserne, så du for eksempel laver dem på bestemte tidspunkter af dagen, hvor ingen forstyrrer dig. Det kunne for eksempel være inden du spiser morgen, middag og aften.

Du kan også prøve at lave øvelserne, imens du laver andre ting i din dagligdag, for eksempel når du kører bil eller vasker op.

Få støtte fra dine pårørende til at lave øvelserne

Fortæl dine pårørende om din træning og lav eventuelt en aftale med en ven eller et familiemedlem, så vedkommende kan hjælpe dig. Det kan gøre det nemmere at få lavet øvelserne, hvis der er nogen, der bakker dig op - og husker dig på det.

Vi har lavet 6 film, som viser, hvordan du skal lave øvelserne.