Gå til indhold

Passer på mig selv og Bokja

René Hansen er gift med Bokja, som har haft en depression og en spiseforstyrrelse. I dag har hun det godt, men han er stadig meget opmærksom på, hvordan hun har det – samtidig med at han også passer på sig selv.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Når Bokja har det dårligt

Når Bokja har det dårligt, er det meget forskelligt, hvordan hun har det. Som oftest kan de tale sammen om det – andre gange har hun blot brug for en pause. Så har hun brug for at gå en tur alene med hunden – eller gå en tur sammen med ham. 

Det kan være meget forskelligt, hvad hun har brug for i den situation. Men bare det at være ude og gå en tur kan hjælpe meget. Få lidt frisk luft og tænke på noget andet.”

Når René passer på sig selv

René lader op ved at tage på jagt ude på fjorden alene – eller også går han i haven, hvor han for det meste også er alene. 

Der kan jeg stresse af og bare gå og passe min have. På fjorden er jeg alene. Jeg kan ikke skynde mig med det, så der kan jeg få styr på mine tanker og slappe helt af.” 

Ingen bekymringer om fremtiden

René gør sig ingen bekymringer om fremtiden, for dem har han haft så mange af tidligere. Han er for-trøstningsfuld i forhold til fremtiden, fordi de begge kender symptomerne og derfor vil kunne tage eventuelle tilbagefald i opløbet:

Mine tanker om fremtiden er, at Bokja nu kan kende sig selv så godt, at hun kan gøre noget ved det i tide og snakke med nogen om det og fortælle mig det, når hun har det svært. Jeg tror, at jeg også er blevet bedre til at se, når hun har det svært.