Gå til indhold

Psykisk sygdom er stadig et tabu

Bokja Hansen har haft en depression. I dag er hun åben omkring sin sygdom, og hun beskriver sig selv som psykisk sårbar. Hun oplever, at der er megen tabu omkring psykisk sygdom, og derfor har hun valgt at fortælle alle om det, som gerne vil lytte. 
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Bokja Hansen har haft en depression. I dag er hun åben omkring sin sygdom, og hun beskriver sig selv som psykisk sårbar. Hun oplever, at der er megen tabu omkring psykisk sygdom, og derfor har hun valgt at fortælle alle om det, som gerne vil lytte. 

Vigtigt at være åben

I dag præsenterer Bokja sig som en psykisk sårbar person.

Jeg har valgt at stå frem med det, fordi jeg synes, at det er vigtigt, at os mennesker, der ikke umiddelbart ser ud til at være syge, kan have en depression, en spiseforstyrrelse eller noget andet.”

Har selv oplevet at psykisk sygdom er tabu

Hun oplever, at psykisk sygdom stadig er et tabu. Det har hun oplevet på egen krop. Da hun blev syg, arbejdede hun inden for psykiatrien, og hun havde meget tætte relationer til sine kollegaer.

Vi var faktisk sammen også privat nogle af os. Spiste sammen, tog i byen sammen og med vores børn osv. De tætte kollegaer har jeg ikke i dag. Det viste sig, at de magtede det ikke. De havde for meget om ørerne selv i deres eget liv. De magtede ikke også at have mig som kollega, der havde det så skidt. Hele mit netværk i forhold til arbejdslivet og privaten forsvandt

Min familie vil ikke tale om det

Bokjas egen familie kender ikke til hendes sygdom. I alt fald snakker de aldrig om det. 

Min egen mor har jeg prøvet at tale med om det faktisk hele mit liv. Men hun kan ikke forholde sig til det.” 

Fortæller gerne til dem, der vil lytte

Hun har valgt at være åben om sin sygdom.

Jeg tænker, at dem, der ikke kan tåle at høre om det, det må være ærgerligt for dem. Men jeg synes, at jeg får rigtig meget respons fra dem, der gerne vil høre det og dem, der gerne vil lægge øre til. De klapper i hænderne og siger: ”Hvor er det godt gået”.”