Det er ikke noget, man taler om

Følte sig svag og skamfuld

Hun følte en stor skam over at have fået en psykisk sygdom, og hun følte sig svag. Hun følte ikke, at hun kunne noget eller at hun var noget. 

”At få det her måtte betyde, at jeg var et svagt menneske. At jeg ikke kunne stå imod og holde til det, som livet egentlig bare var. Jeg tror også det skyldes, at det ikke er noget, man taler om.” 

Folk fortæller ikke om psykisk sygdom

Mette oplever, at folk der har haft en depression eller angst eller noget, der minder om det, ikke fortæller om det. Hun kendte ikke nogen, der havde haft det. Derfor følte hun, at hun var den eneste, der ikke kunne klare hverdagen. Og det var et nederlag. På det tidspunkt havde hun heller ikke selv lyst til at dele det med nogen. For hun tænkte, at andre tænkte som hun: 

”Hun er svag, og hun kan ikke holde til det, vi andre bare klarer. Det var en stor skam og sorg at føle, at man var sådan et menneske.” 

Valgte at være åben om sygdommen

Efter nogen tid med sygdommen blev hun dog bevidst om, at det var nødvendigt at få talt åbent om den.  Hun valgte at lægge kortene på bordet overfor alle, der gad lytte til hende. Hun har derfor fået talt om den rigtigt mange gange. Hun har udleveret sig selv og talt om de mest personlige ting – men det har også betydet noget for hende selv at få talt det hele igennem. 

”Da jeg åbnede op omkring det, kom der en masse positiv respons om: ”Du er sej, fordi du siger det”, og ”Det er godt gået”, og ting som varmede, fordi der pludseligt var en masse arme strakt ud mod mig. (..) Det hjalp mig, og det gør det stadigvæk, at få snakket om det og få fortalt om det. Så det gør jeg.”