Gå til indhold

Skyldfølelsen fyldte alt

Mette Engel-Holm og Kim Olsen er gift. Hun har haft en depression Da depressionen stod på fyldte skyldfølelsen og et lavt selvværd meget. Uanset hvor mange gange hendes mand Kim sagde til hende, at hun var god nok, kunne han ikke overbevise hende.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Opslugt af skyldfølelse

Skyldfølelse er en del af sygdommen. Mette oplevede at hun var opslugt af den – og en følelse af ikke at slå til. Hver en lille ting bliver et nederlag. 

Nu lavede jeg heller ikke det i dag”. ”Jeg kan høre, at han står derude og skræller gulerødder. Det hjælper jeg heller ikke med”. ”Jeg kan høre, at børnene kalder. Nu må han slippe gulerødderne og gå ind til dem. Det hjalp jeg heller ikke med.”

Umuligt at modbevise skyldfølelsen

Kim kunne sige nok så mange gange, at hun var god nok, men han ville aldrig kunne overbevise hende om, at hun var en god nok mor eller en god nok kone. 

Jeg ville have kunnet sige det tusind gange, hvis jeg ville, men det ville bare prelle af. Det er ligesom at slå i en pude.”

Argumenterne trængte ikke ind

For Mette handlede det ikke om, at hun ikke ville overbevises om, at hun var god nok, men det kunne ikke trænge ind. Hun var fuldstændig i sin egen verden, og overbevist om, at det billede hun så af sig selv, var det rigtige. Når Kim sagde: ”Du er da en god nok kone”, var hun overbevist om, at det sagde han nok bare for at trøste hende. 

Det var sådan, jeg havde det. Jeg var absolut ikke noget værd. Jeg havde det forfærdeligt. Jeg var forfærdelig. Jeg bød ikke ind med noget. Jeg kunne ikke noget. Jeg var en kæmpe fiasko. Jeg stod midt i mit liv, var voksen, og levede ikke op til det, man skulle, når man er i den alder. Jeg var ikke noget for nogen. Alt det som alle sagde, at jeg var – det var ikke sandt.”