Gå til indhold

Sådan føltes en rigtig skidt dag for mig

Mette Engel-Holm har haft en depression, som startede med en arbejdsskade i 2012. Da depressionen stod på, kunne hun ikke holde ud at være sammen med andre mennesker og isolerede sig nærmest på sit soveværelse.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Vågnede med uro og sorg

En rigtig skidt dag for Mette startede med, at hun vågnede op og følte en uro i kroppen og en dyb sorg over noget, som hun ikke vidste, hvad var. Det var en fuldstændig mangel på overskud til, hvad der skulle ske. Hun magtede end ikke at stå ud af sengen. Hun kunne ikke gå i bad, tage sit tøj på eller børste tænder. Faktisk kunne hun slet ikke komme ud af soveværelset. 

Sov og sov

Der lå hun så. Når hendes mand og børnene var taget afsted, sov hun. Sov og sov. Hun følte sig aldrig frisk og kunne bare blive ved med at sove. Når hun vågnede, havde hun det lige så skidt som før. Og så havde hun dårlig samvittighed over, at hun ikke var sammen med familien om morgenen, som hun plejede.

Kunne intet overskue

Når tiden nærmede sig for, at familien skulle komme hjem, blev hun nervøs ved tanken. Og det startede allerede 2-3 timer før de kom hjem: 

Åh nej, nu kommer de snart. Det kan jeg heller ikke overskue, fordi så skal jeg konfronteres med, at jeg ikke kan leve op til at være der, som jeg var.”

Følte sig som en dårlig mor

Før de kom hjem, kunne hun planlægge, hvordan hun ville tage imod dem og spørge til deres dag, men når de kom hjem, kunne hun ikke gennemføre det. Så snart de kom ind ad døren, blev hun ked af, at hun ikke kunne leve op til det, som hun gerne ville. Og hun havde det samtidigt dårligt over, at de skulle se hende ligge i sengen. Hun følte ikke, at hun var en rigtig mor.

Kunne ingenting 

Sådan gik hendes dage. Hun kunne ingenting. Hun kunne end ikke sætte sig og læse en bog – eller se fjernsyn, for det kunne hun slet ikke samle sig om.

Jeg kunne ingenting. Jeg kunne sove, det var dét jeg kunne. Og græde.”