Gå til indhold

En arbejdsskade udløste min depression

Mette Engel-Holm har haft en depression, som startede med en arbejdsskade i 2012. Depressionen kom snigende, og da den sprang ud i fuldt flor, oplevede hun det som meget voldsom. 
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Kom til skade med ryg og hofte

Mette sygdom startede, da hun i 2012 fik en arbejdsskade på sin arbejdsplads. Hun kom til skade med sin ryg og hofte og var igennem et langt behandlingsforløb. Efter nogen tid måtte hun erkende, at hendes ryg aldrig ville blive helt rask igen.

Depressionen kom snigende

Det var på den baggrund, at depressionen kom snigende. Hun var ikke opmærksom på symptomerne, fordi der var meget andet, der optog hende. Da den så pludselig kom, oplevede hun den som meget voldsom:

Da den pludselig kom, så følte jeg, at den kom som en hammer i ansigtet.”

Depressionen føltes som en handlingslammelse

Lige pludselig kunne hun ingenting og var ked af det hele tiden. Hun vidste godt alt det, som hun burde gøre - men kunne ikke.

Lige pludselig – så kunne jeg ingenting. Det var ligesom en handlingslammelse.”

Måtte sygemelde sig og få hjælp

Hun kunne stort set ikke andet end at græde. Hun drøftede situationen med sin mand og forældre, og de blev enige om, at hun måtte sygemelde sig. Og så måtte hun få noget hjælp, så hun kunne blive rask igen.