Gå til indhold

Har skullet finde mig selv

Bokja Hansen har haft en depression, som hun blev indlagt for. Efter indlæggelsen begyndte hun at overveje, hvad hun egentlig ville med sit liv.  
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Overvejelser efter indlæggelsen

Bokja skulle finde sig selv og finde ud af, hvad hun gerne vil – og det gør hun egentlig stadigvæk:

Langsomt finder jeg ud af, hvad jeg godt kan lide at lave. Hvad holder jeg rigtig meget af? Hvad er det, jeg gerne vil prioritere her i mit liv?"

Vil gerne hjælpe andre

Hun har fundet ud af, at hun kan hjælpe andre ved at fortælle om sin livshistorie og via sit arbejde. 

Jeg håber på at kunne hjælpe andre til, at de også kan få det bedre, komme over på den anden side og finde ud af, at livet er værd at leve trods en masse modgang hele sit liv. Dette er i hvert fald det mit mål er med mit liv i dag.” 

Tog en stor beslutning 

En af årsagerne til, at hun er kommet så langt, som hun er, skyldes at hun har besluttet sig for ikke længere at se sin mor:

Det er noget af det, der har hjulpet mig rigtig meget, fordi hun har fyldt rigtig meget i mit liv alle årene. Jeg har følt mig svigtet altid. Det er en af de store beslutninger, jeg har taget, som har gjort, at jeg har det så godt i dag. Jeg har det egentlig så fantastisk med det liv, som jeg har nu.”