Gå til indhold

Har arbejdet rigtig meget med mig selv

Søs Vinther har diagnoserne borderline og PTSD. Siden hun fik de to diagnoser har hun arbejdet meget med sig selv for at få det bedre og det har givet hende ro.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Har talt med en kammerat

Søs har sammen med en kammerat, fået talt om sine oplevelser i fortiden:

Jeg har været helt nede og grave der, hvor det gjorde ondt.(..) Vi har siddet og snakket, og jeg har fået noget støtte og noget opbakning og hjælp til, hvordan jeg kunne tackle tingene og få min hverdag til at fungere.”

Fået mere ro på sig selv

Hun oplever dog også, at al dette arbejde med sig selv har givet hende mere ro. Og det har også betydet, at hun har lidt mere overskud, end hun havde før.

”Jeg får hverdagen til at fungere på almindeligvis og prøver at leve så normalt som muligt - selvom jeg har mine diagnoser.

De ting som giver værdi

Hun forsøger at fokusere på de ting, som giver hende værdi i livet. Og det er de ting, hvor hun føler, at hun gør en forskel:

Det er at stoppe spild lokalt, hvor jeg er med til at give andre mad, som de ikke selv har råd til. Mit ældste barnebarn er en stor værdi for mig. De fire katte jeg har rendende her, de giver mig også en stor værdi, selvom det ikke er så stor en værdi for nogle. For mig er det rigtig stort. Det er dejligt at have noget at komme hjem til.”



Borderline: Betyder, at man har en personlighedsforstyrrelse. Det indebærer, at man kan have problemer med at styre sin impulser og følelser. Og man kan have svært ved at bevare et nært forhold til andre mennesker. Man kan også have svært ved at styre sit temperament og sin vrede, hvilket kan betyde, at man let kommer i konflikt med andre.

PTSD: en forkortelse for diagnosen Posttraumatisk Stress Syndrom, også kaldet posttraumatisk belastningsreaktion.