Gå til indhold

Muligt at komme hel ud på den anden side

Bokja og René Hansen er gift. Hun har haft angst og en depression, siden hun var barn. I dag har hun det godt, og det vigtigt for hende at sprede budskabet om, at det er muligt at komme ud hel på den anden side efter psykisk sygdom.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Hold ud og tro på det!

Bokjas råd til andre er: Hold ud og tro på, at det kan lade sig gøre at komme hel ud på den anden side.

Det er hårdt arbejde. Du skal arbejde både med dig selv, parforholdet og børnene, når det også er der, og alle andre. Det er rigtig hårdt, synes jeg, men tro på, at du godt kan!

Træk på familie og venner!

René synes også, at det er vigtigt, at man trækker på familie og venner så meget som muligt.

Der vil være nogle, der falder fra - det har vi også oplevet – men det kan man ikke gøre noget ved.”

Giv hinanden plads!

De har også erkendt, at det er vigtigt at give hinanden plads til at tage hjemmefra, når det hele bliver for meget:

Vi har givet hinanden plads til, at man kan lave noget hver for sig. Og man skal huske at have noget alenetid, så man ikke altid går herhjemme op og ned af hinanden. Når man kommer lidt væk, kan man få ladet batterierne op.”

Når den ene fyldes med energi, kommer det den anden til gode

Bokja har også oplevet, at når den ene får ladet batterierne op, kommer det den anden til gode:

Det har været vigtigt, at du har fået lov til at gå på jagt. René er fantastisk, når han kommer hjem. Det har været vigtigt for mig, da jeg spillede badminton, at jeg kunne gå ned for mig selv og komme glad hjem.(…). Børnene gav mig lov til, at det var sådan. Det var rigtig vigtigt.”