Fandt motivationen til gåturene ved at samle flasker

I starten var alting gråt

Hun begyndte at gå og cykle på trods af, at hun i starten oplevede alt som gråt eller sort. Hun så nær-mest ikke andet end asfalten, og græd hele tiden. Da hun fik det bedre, begyndte hun at se farverne i sine omgivelser, og hun begyndte at se årstiderne. 

En kilometer blev til to

I starten var det svært for hende at gå på grund af en gammel knæskade, men hun gik alligevel. Hun kunne heller ikke gå så langt. Hun begyndte med en kilometer, men den blev senere til to. 

Sparkede i starten til flasker og dåser

I starten sparkede hun til de flasker og dåser, som hun mødte på sin vej. Men så kom hun i tanke om, at hun jo lige så godt kunne samle dem op:

”Jeg kan jo lige så godt samle dem op i stedet for, at de ligger der, når det er pantflasker. Så tjener jeg pludselig nogle penge imens jeg går. Det er jo gratis”. 

Flaske og dåser endte som motivation 

At samle flasker og dåser endte med at blive hendes motivation for at gå og cykle længere og længere:

”Jo flere dåser og flasker jeg fandt på min vej, jo sjovere blev det også. Selvom det bare var fem kroner jeg tjente, selvom jeg havde gået ti kilometer, lagde jeg dem ned i en feriekasse og tænkte, at det skulle gå til noget, der var til mig og familien.”

Hendes børn syntes ikke, at det var så rart, at deres mor kom med pantflasker, når de havde venner på besøg. Men de var på den anden side glade for tilskuddet til ferien.