Samtaleterapien hjalp først, da jeg åbnede op

Forskellige former for behandling

Rico har prøvet mange forskellige former for behandling i årenes løb: indlæggelser på psykiatrisk skadeskue og psykiatriske hospitaler, behandling med mange forskellige medicinpræparater, individuel terapi og gruppeterapi. 

”Det, jeg var så lang tid om at lære, var, at hvis jeg bare går ind og prøver at snakke behandleren efter munden og siger, hvad de gerne vil have, jeg skal sige, så får jeg ikke noget ud af det. Hvis ikke jeg er villig til at lukke op for det her dystre inde, og hvad der egentlig foregår herinde, og hvad jeg egentlig er så ked af, jamen så kommer jeg ikke nogen vegne.” 

En psykolog åbnede mig op

Det var først efter mange år, at han fandt en psykolog, som han turde stole nok på til at åbne op for, hvad der gemte sig bag facaden. 

”Han tog røven på mig, fordi han er den første behandler – og jeg har været sammen med rigtig mange behandlere og arbejdet rigtig meget med mig selv – men han så mig for den, jeg var fra det første møde. Han sagde: ”Rico, jeg kan godt se, at du har styr på hele verden, men hvis du fremadrettet skal have styr på det, bliver du nødt til at tale om det, der er indeni”. 

Var vant til at holde en facade

Rico fortæller, at han som misbruger med psykiske problemer godt kan føle sig nødsaget til at holde en facade for hele verden. Det er nemmere.

”Det er nemmere at smile til alle end at forklare, hvad der egentlig gør så ondt.” Men den facade så psykologen altså igennem."

Facaden skulle brækkes ned

Sammen med psykologen lagde Rico en plan for hele behandlingsforløbet. Overordnet var planen at bryde Ricos facade ned for senere at bygge den op igen.

”Vi to skulle tage en forhammer og så brække den måde, som jeg havde at se verden på, ned. For lige-som at bygge den op igen på en mere almindelig måde, hvis man kan sige det sådan.” 

Psykologen lærte mig at se verden på en ny måde

Det var vigtigt for Rico at fastholde den udvikling, som han var begyndt på. Den eneste måde at komme videre på var at brække facaden ned og genopbygge den igen. Og derefter lære at se verden på den ny måde.

”Han kunne hjælpe mig med at skaffe nogle andre perspektiver på den virkelighedsopfattelse, jeg havde. At verden ikke var, som jeg havde set den hidtil. Det var det, at han kunne gå ind og knække for mig.” 

Svært at lukke andre ind til de sorte tanker

For andre kan det måske lyde indlysende, at han først fik noget ud af terapien, efter at han åbnede op. For selvfølgelig skal man sige tingene som de er, men det er alligevel lettere sagt end gjort.

”Når jeg har så sorte tanker om mig selv og hader mig selv så meget, som jeg gør, så er man rigtig bange for at lukke folk ind i det. Fordi det kan virke så skræmmende for folk, der ikke har prøvet det.”