Gå til indhold

Utilsigtet vægttab

Ufrivilligt vægttab kan være ofte tegn på sygdom, så det er vigtigt, at du reagerer hvis du taber dig uden at ville det. Kontakt derfor din læge for at få afklaret, hvad vægttabet skyldes. Mad helbreder ikke, men det kan lindre symptomer og eventuelle bivirkninger af behandling og medicin.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Ufrivilligt vægttab kan være ofte tegn på sygdom, så det er vigtigt, at du reagerer hvis du taber dig uden at ville det. Kontakt derfor din læge for at få afklaret, hvad vægttabet skyldes. 

Årsager til vægttab

Behandling af sygdom, som f.eks. kemoterapi, kan give bivirkninger som f.eks. kvalme og madlede og deraf følgende vægttab.

Det kan være en god idé at være opmærksom på ændringer i forbindelse med din behandling, som f.eks. manglende appetit, kvalme og madlede, forstoppelse eller diarre, som kan medvirke til vægttab. Afhængig af årsag kan symptomet behandles eller lindres på forskellige vis.

Konsekvensen af vægttab

Et vægttab på grund af sygdom vil føre til en dårlig almen tilstand og et nedsat immunforsvar, der kan medføre komplikationer i forbindelse med din behandling, øge risikoen for infektioner og medføre dårlig heling af sår.

Det er derfor vigtigt at undgå yderligere vægttab. Mad helbreder ikke, men den kan lindre symptomer og eventuelle bivirkninger af behandling og medicin. Mad øger livskvaliteten og kan være med til, at du kan blive ved at gøre de ting, du plejer at gøre.

Idealvægt ved alvorlig sygdom

Når der er tale om alvorlig sygdom, gælder der helt andre retningslinjer for idealvægt og kostråd end for raske mennesker. Madpyramiden bliver vendt på hovedet, når man er syg. Og derfor gælder rådene om at spise magert kød, fiberrig brød, frugt, grøntsager mv. ikke for dig, som er alvorligt syg. Disse kostråd er udelukkende målrettet raske mennesker med normal appetit. 

Vægt og alvorlig sygdom

Det er ikke altid vigtigt, at du fastholder din vægt. Det afhænger af, hvor du befinder dig i et sygdomsforløb. Er du i aktiv behandling (dvs. at man håber, at behandlingen kan gøre dig rask), er det vigtigt, at du forsøger at opretholde din vægt. I den situation er mad en del af det samlede behandlingsforløb.

Er sygdommen så fremskreden, at man kun kan lindre eller forsinke sygdommens udvikling, handler det mere om, at du spiser den mad og i de mængder, som du har lyst til og magter.

Motion og vægt ved alvorlig sygdom

Du skal også være opmærksom på, at når du er alvorligt syg og dyrker motion, stiger dit behov for energi og proteinrigkost yderligere. Kontakt eventuelt en diætist for at tale om, hvordan du sikrer, at du får tilstrækkeligt med kalorier og proteiner.

Hvad kan du selv gøre?

Der er også nogle ting, som du selv kan gøre, hvis du oplever vægttab:

- Det er vigtigt, at du forebygger vægttab så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. 
- Du skal spise mere af det der giver kalorier og proteiner og mindre af det, der fylder.
- Husk at hvad der sundt og usundt får en anden betydning, når man er syg.
- Spis flere mindre måltider. Flydende og blød mad, kan opleves lettere at indtage når appetitten er lille. 
- Undgå madvarer som giver dig diarré, mavekneb eller andre gener, f.eks. kål, løg, porrer, æbler, pærer. Det vil selvsagt være individuelt, hvilke madvarer der giver dig gener.
- Berig din mad! Det vil sige, at du gør maden mere kalorie- og proteinrig. Det gør du ved at komme ekstra fedtstof eller proteiner i din mad. 

Se også: