Gå til indhold

Til pusteprøve hos egen læge

Hoster du tit eller mere end du plejer?
Så kan det være en god idé at kontakte din læge, da hoste og åndenød kan være symptomer på forskellige sygdomme.

En pusteprøve, eller lungefunktionstest, kan aflæse dine lungers funktion.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

En pusteprøve, eller lungefunktionstest, kan aflæse dine lungers funktion.

Seks uger efter, at Lotte første gang var hos lægen, er hun nu tilbage. I mellemtiden har hun fået taget et røntgenbillede af lungerne, fået analyseret sine blodprøver og fået lavet et hjertekardiogram. Hos lægen skal Lotte yderligere have lavet en pusteprøve for at vise, om hun har KOL eller astma.

Pusteprøven foregår ved, at Lotte skal puste alt hvad hun kan ind i en maskine. Maskinen kan aflæse, hvor godt lungerne fungerer. Aflæsningen viser, at Lotte kan have KOL eller astma. Testen tages endnu engang, efter at Lotte har fået noget medicin imod astma. Testen viser nu, at astmamedicinen ikke hjælper. Det vil sige, at Lotte har KOL.