Gå til indhold

En pacemaker operation

Denne video viser en pacemaker-operation. Vi følger hjertelæge Line Olesen, som fortæller om forberedelserne til operationen, selve operationen og det fremtidige liv med en pacemaker
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

  • En pacemaker-operation tager kun kort tid.

  • Det er normalt at blive udskrevet allerede dagen efter.

  • En pacemaker holder normalt i 7 år - nogle gange længere.

Denne video viser en pacemaker-operation. Vi følger hjertelæge Line Olesen, som fortæller om forberedelserne til operationen, selve operationen og det fremtidige liv med en pacemaker.

Selve pacemaker-operationen tager kun kort tid.

Operationen

Inden operationen starter, får patienten en lokal bedøvelse i venstre skulder. Bedøvelsen gør, at det gør mindre ondt når lægen skal finde den vene, der skal føre ledningerne ind til hjertets højre side. Det gør ikke ondt, når ledningerne føres til hjertet og sættes fast de rigtige steder. Når pacemakeren sidder som den skal, indstilles den af en specialuddannet sygeplejerske, så hjertet slår 50 til 70 slag i minuttet i hvile og kan slå hurtigere ved fysisk aktivitet.

Efter operationen

Det er meget normalt, at blive udskrevet dagen efter operationen. Det er vigtigt, at man i den første måned holder sig i ro, så ledningerne kan sætte sig og såret kan hele. Efter 3 måneder vil man blive indkaldt til kontrol. Efterfølgende vil man blive indkaldt en gang om året.

Se i videoen hvordan operationen kan forgå og hør Line Olesen fortælle mere om operationen.