Gå til indhold

Hvad gør jeg, hvis jeg finder et sår på min fod?

Måske opdager du, at din sok er fugtig? Måske ser du et rødt mærke på din tå? Måske har du tabt noget på dine fødder eller har stødt foden ind i en fortovskant.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Hvis du ser forandringer eller sår på din fødder, skal du altid kontakte din læge. Du kan også kontakte din fodterapeut eller sygeplejerske. Det vigtigste er, at du tager kontakt til en sundhedsfaglig person, som kan vurdere dit sår eller forandring.

Små sår kan se uskyldige ud, men et sår kan hurtigt udvikle sig til at blive behandlingskrævende og alvorligt. Det er derfor vigtigt, at der bliver lagt en plan for din behandling.

Hvis dit sår kræver akut behandling, vil den sundhedsfaglige person hjælpe dig videre i systemet, så du får den rette behandling hurtigst muligt.

 

Elektronisk sårjournal

Kræver dit fodsår behandling, kan den sundhedsfaglige person oprette dig i den elektroniske sårjournal pleje.net. Her bliver det noteret, hvilken behandling der er i gang og hvilke undersøgelser, der er planlagt. Journalen indeholder også dine data, foto og oplysninger om dit sår.

Journalen bliver anvendt i alle landets kommuner, men også på nogle af landets sygehuse, praktiserende læger og fodterapeuter.

Du kan kun blive oprettet, hvis du giver dit samtykke. Ligeledes kan du give samtykke til, at det sundhedsfaglige personale på sygehuset og kommunen kan få adgang til din sårjournal og dermed følge med i din behandling. Du har selvfølgelig også selv mulighed for at læse i journalen.

 

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.