Gå til indhold

Lægens undersøgelse af hoften

Lægen undersøger din hofte, mens du ligger på en briks. Se lægen vise hvordan han gør, trin for trin.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Lægens undersøgelse af hoften foregår således:

  • Når vi skal undersøge dig for, om du har slidgigt i hoften vil vi bede dig om at tage bukser eller strømper af benet, så vi kan se hele benet. Du beholder underbenklæder på under undersøgelsen.
  • Du vil typisk blive bedt om at lægge dig på en undersøgelsesbriks. Her vil lægen starte med at kigge og føle på hoften og benet.
  • Lægen vil undersøge hvordan bevægeligheden i hoften er, men også hvordan bevægeligheden i knæet er.
  • Lægen vil teste, hvor meget benet kan bevæges i forhold til resten af kroppen.
  • Både bøjning, strækning, hvor meget benet kan føres udad til siden og drejebevægelser undersøges. Ofte undersøger lægen også det andet hofteled til sammenligning.
  • Som regel vil lægen også spørge til symptomer fra ryggen og undersøge denne hvis der er mistanke om at smerterne i hoften kan stamme herfra. 
  • Det vil også være relevant at undersøge om dine ben er lige lange når du står op.