Gå til indhold

Man skal selv mærke efter

Birgit Kjep har artrose i sit ene knæ. Hun har gennem­ført GLA:D genoptræningsforløbet og har været glad for forløbet. Hun er ikke blevet smertefri, men hun har fået en indsigt i, hvordan hun kan træne, så knæet fungerer optimalt. Og det kræver træning indtil smertegrænsen.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Dejligt at træne sammen med andre

Birgit Kjep startede på GLA:D-forløbet for 2 mdr. siden. Forløbet starter med et interview, hvor man fortæller sin historie. Og derefter går man i gang med selve træningsprogrammet. Hun har været glad for at følge forløbet, fordi hun mødte andre med lignende gener.

Selve træningen

Træningen starter med, at man varmer op på cykel i 10 min. Og derefter har hver deltager sit eget program, som han/hun skulle følge. Der er to fysioterapeuter, som går rundt og vejleder og retter, hvis det er nødvendigt. Er man nogenlunde selvkørende, får man lov til det - men de er opmærksomme op, hvis man ikke udfører øvelserne korrekt.

Hun var glad for forløbet, der strakte sig over 6 uger og med træning 2 gange om ugen. Og hun synes, at det var fint, at man kunne få hjælp efter behov.  

Ved nu mere om livskvalitet

Gennem forløbet har hun fundet ud af, at hun kan forbedre sin livskvalitet ved at være mere aktiv. Det er godt at vide, at det godt må gøre ondt at træne, så man ikke bare sætter sig hen. Det er kun godt at bevæge leddet, da det giver bedre bevægelighed i leddet. Man må blot ikke overbelaste det.

Kender alle øvelserne

I forløbet blev hun præsenteret for de øvelser, der er rigtige for hende at udføre. Dermed ved hun også, hvordan hun skal træne og vedligeholde træningen efterfølgende, så hendes knæ fungerer så godt som muligt. Hun kender grænsen for hvor hårdt, hun må træne. På forløbet har hun lært, at når man ved, hvilke øvelser man må lave, handler det blot om selv at mærke efter, hvornår nok er nok.