Livet før og efter Hannes nye hofte

Tiden før operationen

Før Hanne fik sin ny hofte, kom hun tit hjem og var træt efter en lang og fysisk hård dag. Smerterne i hendes hofte gjorde, at hun var begrænset i at gøre ting sammen med sin mand Allan. Allan kunne mærke på Hanne, at hun havde mange smerter, og han kunne se, at smerterne påvirkede hende. I tiden op til operationen var smertene så svære, at Hannes træk blev forgræmmede, fortæller Allan. Hendes mund var ikke bare en streg, mundvigene vendte nedad.

En hård tid op til operationen

Lige efter operationen havde Hanne stadig mange smerter og hendes mundvige pegede stadig nedad. Allan oplevede, at Hanne opfattede kældertrappen som en forgård til helvede, som hun tænkte: Kommer jeg nogensinde derned? Men så gik det alligvel relativt hurtigt, så var kældertrappen ikke længere noget problem.

Mundvigene begyndte at pege opad

Allan lagde mærke til, at for hver udfordring Hanna overkom så voksede hendes smil. Efter at hun startede på genoptræningscenteret, kunne hun se, hvad de andre kunne præstere, og så fik hun blod på tanden i forhold til at træne hårdt, så hun kunne blive mobil igen. 

Genoptræningsforløbet var godt

Hanne fortæller, at hun altid har været modstander af motionscentre. Det har aldrig sagt hende noget at skulle svede sammen med andre kvinder eller mænd. Så hun var overrasket over, hvor meget hun fik ud af det. 'Det var rigtig godt', fortæller hun. 

Allan støttede hende hele vejen

Hanne fortæller, at Allan har været 'passende' hjælpsom - ikke for meget og ikke for lidt. Hun bryder sig ikke om at blive pylret om, så de har skullet finde en balance. 

Allan fortæller, at han aldrig var utilfreds med Hanne - kun med hendes krykker, som altid væltede, når Hanne skulle op om natten - og så vækkede de ham. Hun fandt først senere ud af, at hvis man stillede dem på hovedet, stod de meget mere stabile.