Gå til indhold

Hvad er antibiotika?

Det mest kendte antibiotikum er penicillin. Der findes dog mange forskellige type af antibiotika. Der er ikke ét antibiotikum, der virker på alle infektioner. Du kan derfor opleve, at du får forskellige slags antibiotika ved forskellige infektioner.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Antibiotika er medicin, der dræber bakterier og anvendes derfor kun ved infektion med bakterier.

Behov for antibiotika?

De mest almindelige infektioner skyldes virus som f.eks. ved forkølelse og influenza. Det vil derfor være de færreste, der har behov for antibiotika. Kroppen kan i mange tilfælde helbrede sig selv uden behandling.

Når du tager antibiotika, er der risiko for, at du får bivirkninger eller at der dannes modstandsdygtige bakterier. Disse bakterier kan være svære at behandle.

Det er derfor vigtigt, at antibiotika kun bruges, når det er nødvendigt og på lægens anvisning.

Få den rigtige medicin

Du bør ikke låne antibiotika af andre. Du kan ikke være sikker på, at du kan tåle det, eller om det er den rigtige medicin, til det du fejler.  Der er samtidig risiko for at øge antallet af modstandsdygtige bakterier, også selvom medicinen ikke virker på det, du fejler.

Lægen afgør, om du skal have antibiotika 

Du bør derfor altid søge læge, hvis du tror, at du har brug for antibiotika. Lægen afgør, om du skal have antibiotika og hvilken type, du skal have. For at sikre den bedst mulige behandling, er det vigtigt, at du nøje følger lægens anvisning.

Antibiotika, når der er grund til det

Er du i tvivl om din medicin, så spørg din læge eller på apoteket.
Antibiotika skal kun gives, når der er grund til det. Antibiotika skal IKKE gives for en sikkerheds skyld.