Verden faldt også sammen for mig

Troen på at han kunne helbredes

Henrik fik foretaget en undersøgelse for en sikkerheds skyld, fortæller Merethe. Efter undersøgelsen fik de svaret. Han havde en lille tumor. Først tænkte Merethe, at det var frygteligt - men at der kunne gøres noget ved det.

Håbet brast

Tre dage senere fik de dog at vide, at man ikke kunne gøre noget ved tumoren. Der faldt Merethes verden fuldstændig sammen. Det var uforståeligt for hende. Hun blev helt slået ud, og græd. Hun kunne ikke holde noget som helst ud. Folk kom og spurgte hende om, hvordan det gik. Og det gik jo ad helvede til.

Hun kunne slet ikke have det indeni starten, at det var så slemt, fortæller hun. Det var rigtig svært i de dage.

Hun tænkte: 'Nu mister jeg ham'. Det var ligesom de udsigter de havde. For den kræftform, som Henrik havde, lever man ikke med i ret lang tid, når det er så slemt, som det var.

Kunne ikke overskue tanken

Hun kunne slet ikke overskue tanken om, at hun skulle blive alene og ikke længere have Henrik ved sin side. At skulle miste samhørigheden med Henrik, som hun havde haft gennem snart 16 år var ubærlig - et forhold som hun synes havde været en fantastisk rejse.

Alt forsvandt ud af hendes hænder

Merethe oplevede det som, at alt forsvandt ud af hendes hænder. Hun havde ingen kontrol over noget som helst mere.

Hun ved, at hun kan og skal klare det. Men hun synes godt nok, at det er svært. Det har været mange gode ting, og dem vil hun fortsat have i sit hjerte.  Men det er svært at bære en viden om, at han ikke er der om et stykke tid.