Gå til indhold

Hvordan taler man om de svære ting?

Når man rammes af uhelbredelig sygdom, er der mange nye tanker og følelser, der melder sig. Sådan en situation griber voldsomt ind i hverdagen og vil have konsekvenser for, hvordan fremtiden former sig.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Når man rammes af uhelbredelig sygdom, er der mange nye tanker og følelser, der melder sig. Sådan en situation griber voldsomt ind i hverdagen og vil have konsekvenser for, hvordan fremtiden former sig. For mange vil det være en ukendt situation, som vi ikke har erfaring med at håndtere. Derfor kan der være brug for hjælp fra andre til at håndtere de nye livsomstændigheder. 

Når man rammes af uhelbredelig sygdom, er der mange nye tanker og følelser, der melder sig. Sådan en situation griber voldsomt ind i hverdagen og vil have konsekvenser for, hvordan fremtiden former sig. For mange vil det være en ukendt situation, som vi ikke har erfaring med at håndtere. Derfor kan der være brug for hjælp fra andre til at håndtere de nye livsomstændigheder. 

Dine pårørende bliver også ramt af din sygdom

Det er ikke kun dig, som er syg, der bliver påvirket. Det er også dine pårørende. De skal være der og støtte dig, samtidig med at de selv er blevet ramt og reagerer følelsesmæssigt på sygdommen.

Mange ting kan være svære at sige højt

Det kan være svært at tage snakken om hele jeres situation. Alene det at tale om, at du er uhelbredeligt eller alvorligt syg, kan være svært. Spørgsmålene stiller sig i kø for: Hvad betyder det for os? - for børnene? for familien? for vores økonomiske situation? Hvor længe kan jeg leve med min sygdom, og hvordan vil min sidste tid blive?

Både du og dine pårørende kan have svært ved at tage hul på emnet. Det kan være svært at sige: "Lægen har sagt, at de ikke kan tilbyde mig mere behandling” eller "Jeg snart skal dø”. Det kan føles som om, det først bliver sandt i det øjeblik, du siger det. Og det kan være svært at se sorgen og tristheden i deres øjne, når kendsgerningen går op for dem.

Tal om det svære - frem for at føle dig ensom

Det er meget almindeligt, at man forsøger at skåne hinanden ved at undlade at tale om de ting, der er allersværest, men der kan let ske det, at man kommer til at føle sig ensom med alt det, som er svært – både du, som er syg og dine nærmeste.

Når man taler om, at livet er ved at slutte, mærker man også den sorg og smerte, der er forbundet med at skulle tage afsked med livet og sin familie. 

Alle de praktiske ting

Der er behov for at få talt om de praktiske ting, og hvordan man får hverdagen til at fungere. Der kan være bekymringer omkring bolig og økonomi. Måske er der også behov for at få talt om ægteskab, adoption, testamente og arv. Det er vigtigt at få talt om alt det, som bekymrer jer. Så I undgår at tavsheden skaber afstand mellem jer eller at der opstår misforståelser.

Tag hul på snakken selv - eller få hjælp til det

Tag hul på snakken frem for at udsætte den, fordi det kan føles ubehageligt. Det kan være en god idé at beslutte, hvornår og hvor ofte I skal tage snakken, så I løbende får justeret aftaler og beslutninger.

Hvis I synes, at samtalen er for svær at tage hul på, kan I få hjælp af en psykolog eller jeres præst.