Gå til indhold

At være par i en svær tid

Merethe Hallingskog og Henrik Balch er gift. Han har uhelbredelig kræft. Sygdomsperioden har knyttet dem tættere sammen som par.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Merethe Hallingskog og Henrik Balch er gift. Han har uhelbredelig kræft. Sygdomsperioden har knyttet dem tættere sammen som par. De har været gode til at tale sammen om det, som var svært og gode til at drage omsorg for hinanden.

Sygdomsperioden har knyttet dem tættere sammen

Henriks oplevelse er, at hans sygdomsperiode på snart 3 år har været med til at fokusere på det, som er vigtigt for dem som par. Det har også været en bekræftelse på, at de kan være sårbare sammen - og rumme sorgen sammen. Merethe synes også, at det har været positivt at se, at de både kan være stærke og svage sammen. 

Været gode til at tale sammen

Henrik synes, at de har været gode til at tale om, hvad der egentlig betyder noget for dem, som for eksempel deres parforhold og familie.

Merethe fortæller, at de i starten var rasende og græd i frustration - og de var i vildrede med, hvad de skulle gøre. Da de først var kommet sig over det første chok, synes hun ikke, at det har været angsfyldt. De har hele tiden kunnet snakke med hinanden om, hvordan de havde det. 

Henrik fortæller, at han ikke er en ørn til at kaste sig ud i sine egne følelser. Når det gør rigtig ondt, vil han gerne trække sig lidt. Men det ved Merethe jo i forvejen. Han har ikke oplevet, at han skulle fastholde en facade - han kunne bare være sig selv. 

Brug for hinandens omsorg

Merethe fortæller, at det gør ondt på hende, når hun kan se, Henrik har det skidt. Derfor er det rart for hende, at de kan holde om hinanden og græde sammen. 'Dét skal der også være plads til den anden vej,' fortæller Henrik. Hun har også brug for omsorg, når det hele virker håbløst. Her er det vigtigt at kunne tage imod omsorgen. 'Det er også er svært at stå ved siden af. For man vil jo gerne tage det væk', slutter hun, 'men det kan jeg jo ikke!