Spørgsmål om døden

Ensomheden i døden

Selv om vi ikke er bange for, hvad der sker efter døden, kan der alligevel være en angst omkring den ensomhed, vi fornemmer, at der er i døden. Ingen følger os hele vejen ind i døden, og vi efterlader dem, vi holder af. Denne ensomhed er vi fælles om, og det har til alle tider været menneskers oplevelse i døden. Selv Jesus følte sig forladt af alt og alle, da han skulle dø, Gud er der heller ikke mere: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig” siger han. Og lidt senere siger han alligevel: "I dine hænder overgiver jeg mig”.

Livet efter døden

Nogle af os er decideret bange for det, der kommer efter døden, for er der en dom efter døden? Har jeg været god nok? Hvad er opstandelse? Det er mange svære spørgsmål, som tager sit udgangspunkt i det liv, som er levet. Derfor kan det, i første omgang, være en god ide, at fortælle sin livshistorie - at komme overens med, at livet nu er blevet, som det er blevet. Og måske få talt med dem, man har brug for, at få talt med, for at få ”sluttet af” på den måde, man har det bedst med, og samtidig få talt om tankerne, og håbet om, hvad der er efter døden.

Få svar på spørgsmål

De sundhedsprofessionelle kan også svare på mange af de ting, som fylder os med bekymring vedrørende tiden før og omkring døden. Det kan være spørgsmål som: Får jeg mange smerter? Hvordan bliver min død? De sundhedsprofessionelle kan ikke spå om fremtiden, men de kan give dig svar på, mange af dine spørgsmål, ud fra den erfaring, de har.

Dine bekymringer

Mange af dine bekymringer vil også handle om rent praktiske forhold, som Skal jeg dø derhjemme, på sygehuset eller på hospice? Kan jeg have mine nære hos mig, når tiden kommer? Skal jeg begraves eller brændes? Hvordan skal mine børn klare sig uden mig? Det er alt sammen spørgsmål, som er vigtige at få afklaret, og som du kan tale med dine pårørende om.

Andres bekymringer

Det er også vigtigt, at være opmærksom på, at din pårørende har mindst lige så mange bekymringer som dig. I nogle tilfælde, vil I have de samme bekymringer, og i andre tilfælde vil de adskille sig. Dine pårørende skal både forholde sig til at miste, og samtidig se en fremtid uden dig i øjnene. Ofte vil den pårørende stå med den praktiske planlægning i forhold til tiden op til, omkring og efter dødsfaldet.

Ofte vil det hjælpe at tale om de tanker og bekymringer I hver især gør jer, så I forstår, hvad I hver især går og tumler med. Men det er ikke os alle der har brug for at tale med andre om disse tanker og bekymringer. Det må respekteres, at vi er forskellige, og at ikke alle har brug for tale om disse emner.