Gå til indhold

Efter tabet

Ingen af os ved hvordan vi reagerer den dag en af vore kære dør. Vi kan forberede os lige så meget det skal være, men hvad der sker med os, ved vi ikke. Vi kan blive overvældet af sorg, vi kan blive lettede, vi kan opleve at døden er en højtidelig og smuk afslutning på livet, eller at det var næsten uudholdeligt at være til stede. Og måske oplever vi flere ting på en gang.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Det er ikke unormalt at føle lettelse, når et langt sygdomsforløb afsluttes. Alt har drejet sig om den syge. Det har måske været vanskeligt at pleje dine egne interesser eller i det hele taget at komme uden for hjemmet. Nu er der lige pludselig plads til dig og dit eget liv igen. Det liv, som du måske endda har gået og forberedt dig på under sygdomsforløbet.

 

En ny tid begynder

Men uanset hvordan du reagerer, så begynder en ny tid, en tid med planlægning af begravelse, en tid hvor ensomheden og tomheden kan føles helt konkret og larmende. Har I levet tæt sammen, får du måske endda fornemmelsen af, at den døde fortsat er i jeres hjem, og du hører lyde fra afdøde. Disse sansefornemmelser kan du blive forskrækket over. Men du kan også opleve det som godt og trygt: Han eller hun er stadigvæk hos mig! Disse sanseindtryk aftager almindeligvis lidt efter lidt.

 

Forberedelsen af begravelsen

Ved forberedelsen af begravelsen kommer du måske i forbindelse med nogle mennesker, som bedemanden, præsten eller andre, hvor du får mulighed for at sætte ord på forløbet ind til døden, og hvor du kan fortælle om det liv, du har haft sammen med afdøde.

Tiden indtil begravelsen er fyldt op med praktiske opgaver, men efter begravelsen bliver der færre af disse udefrakommende opgaver. Men det ændrer ikke på, at du fortsat kan have brug for at tale med andre om, hvad der er sket. Her er det vigtigt at finde nogle mennesker i dine omgivelser, der vil lægge øre til dine fortællinger om dit liv med den afdøde. Men det kan måske også være godt at opsøge en sorggruppe, hvor du kan fortælle din egen historie og lytte til andres historier og derigennem opleve, at du ikke står helt alene med de erfaringer, du nu har gjort dig.

 

Livet går videre

Livet går videre uanset, at du kan opleve, at livet er gået i stå. Du har ikke kun mistet den, der er død. Du har også mistet noget af dig selv. Du har mistet den del af din historie, du havde sammen med afdøde, eller rettere: Du har ikke længere nogen at dele netop denne del af din historie med. Dermed har du også mistet, at blive set på lige netop den måde, som afdøde så dig på.

 

Længslen kan bestå

Derfor kan længslen være så stor en del af sorgen. Længslen efter det som lige netop han eller hun, gav til dit liv. Længslen kan fortage sig, men den kan også følge os resten af livet, - som et minde om den vi holdt af, men har mistet.