Min tilgang til livet har ændret sig

Måske har jeg en større respekt for mit liv nu med det, jeg har været igennem. Det har jeg.

Et eksempel er, at jeg aldrig har været god til at rydde op. Jeg satte bare ting ud i skuret.

Efter jeg blev syg, begyndte jeg at tænke: "Det der, Betina, det skal ud. Du har fået livet. Hvad mere kan du forvente at få?" Så blev det pludselig let for mig at rydde op. Jeg blev selv forskrækket over mig selv, for sådan har jeg aldrig haft det før.

Jeg har siddet på bænken ved Strandvejen, ved fårene og vandet, hvor jeg har grædt og tænkt: "Nå Betina, nu slutter dit liv."

Så kom min dejlige mand ned med vin, og vi sad sammen, var kede af det og prøvede at finde hinanden.

Da jeg havde fået mine to blodpropper, gik der omkring tre uger, før Jan gik på knæ. Velvidende at han ikke anede, hvilken fremtid vi gik i møde.

På det tidspunkt var jeg i genoptræning, hvor jeg skulle lære at gå igen, for jeg kunne slet ikke gå.

Jeg tog mine højhælede brudesko med til genoptræningen. Dem havde jeg på sammen med mine joggingbukser, og så lærte jeg at gå.

Bagefter gik jeg selv ind til borgmesteren sammen med Jan. Det er det største, der er sket for mig.