Gå til indhold

Jeg har fået styr på tingene med god hjælp

Den hjælp, jeg har fået undervejs, har været afgørende for, at jeg fik overblik over mit sygdomsforløb. Særligt Aktiv Patientstøtte gav mig en rød tråd i en periode, hvor alt føltes kaotisk.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Hjælp gav mig overblik

Det, der har gjort, at jeg fik styr på tingene, er al den hjælp, jeg kan kigge tilbage på, at jeg har fået fra de forskellige steder, jeg er blevet opmærksom på undervejs. Kræftens Bekæmpelse har for eksempel hjulpet mig rigtig meget.
På et tidspunkt fik jeg et forløb hos Aktiv Patientstøtte, og det gav mig også en stor hjælp. På det tidspunkt var alt kaos i mit liv. Hun holdt ligesom en rød tråd gennem alle de steder, jeg kom, for der var rigtig mange.

En tovholder i hverdagen

Aktiv Patientstøtte er et tilbud til borgere med flere sygdomme. Her går en sygeplejerske ind som tovholder. Hun hjælper med at styre dine aftaler, følger op på dem og hjælper dig, hvis der er spørgsmål, du skal have stillet de steder, du kommer.
Hun holder også øje med, hvordan du har det.

En støtte, jeg ikke kunne undvære

Første gang møder du til en fysisk samtale med en sygeplejerske. Derefter ringer hun til dig – enten hver uge eller hver 14. dag. Forløbet varer cirka ni måneder.
Jeg var rigtig glad for det. Hende kunne jeg ikke have undværet.