Gå til indhold

Accept af min situation giver ro

Det har taget tid at acceptere livet med flere sygdomme. I dag giver accepten mig ro, mere overskud og lyst til livet. Samtidig er jeg dybt taknemmelig for den hjælp, jeg har fået undervejs.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Vejen til accept

Den største udfordring i min hverdag har været at få alle tingene til at falde på plads og nå frem til den accept, hvor jeg synes, jeg er i dag. 
Men det har været et stort arbejde – mest af alt oppe i hovedet. Planlægning har fyldt meget, men accepten har givet mig ro.

Mere overskud og lyst til livet

Da jeg fik den ro, fik jeg også mere overskud. Jeg kan bedre være i mig selv nu, og jeg kan se mere lyst på livet.
Jeg har fået mere lyst til at leve. På et tidspunkt var den lyst kørt langt ned. Især da jeg fik de to sidste blodpropper, tænkte jeg meget over, om jeg fik lov til at overleve.

Taknemmelig for hjælpen

I dag kan jeg mærke, at jeg er meget taknemmelig. Jeg er rigtig taknemmelig for at kunne sidde her i dag. Det er også takket være al den hjælp, jeg har fået de forskellige steder fra.
Jeg er ikke en af dem, der kan klage over sundhedsvæsenet. Jeg har fået rigtig god hjælp stort set alle de steder, jeg har været.