Gå til indhold

Styr på aftaler og medicinstrategi

Kalenderen og faste rutiner hjælper mig med at holde styr på både aftaler og medicin. Ved at planlægge og have ekstra medicin flere steder er jeg også bedre forberedt på uforudsete situationer.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Kalenderen giver overblik

Det, jeg først og fremmest gør for at holde orden på mine aftaler, er at bruge min kalender. Vi har to kalendere her i huset, og der er ingen af dem, vi kan undvære. Vi bruger dem begge rigtig meget.
Blandt andet til at aftale, hvornår jeg skal have bilen. Når jeg skal til behandling, er det nødvendigt, at jeg kan køre. Heldigvis kan Jan cykle på arbejde, så det kræver bare, at vi planlægger det.

En fast rutine med medicinen

Min medicin holder jeg styr på med en doseringsæske, som jeg fylder én gang om ugen.
Den medicin, jeg har ved siden af, ligger sammen med min medicinbog, mit pulver og den medicin, jeg skal tage i løbet af dagen. Det hele ligger samlet tæt ved doseringsæsken.

Forberedt på det uforudsete

Jeg har altid ekstra medicin med mig, blandt andet mine stoppiller. Jeg har lavet en medicinpose, som ligger fast i bilen.
Jeg har også en medicinpose hos min mor. Der kan jo opstå uforudsete situationer. Det kan være, at vi bliver der og spiser, og så er det rart at have noget ekstra medicin.