Gå til indhold

Sygdom udfordrer økonomien

Se kontaktoplysninger
At blive syg og gå på førtidspension betyder også, at økonomien ændrer sig. For mig har det handlet om at prioritere anderledes og finde glæde i det, der betyder mest – frem for det, penge kan købe.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Økonomien ændrer sig

Når man bliver syg og kommer på førtidspension, er der ikke nogen hemmelighed i, at økonomien bliver en anden.
Der er ikke lige så meget at leve for, som når man har et almindeligt arbejde.
Derfor er der nogle ting, man bliver nødt til at prioritere anderledes. Det kan være, man har en billigere bil, eller man bor lidt billigere, end man ellers ville have gjort.

Mine prioriteter har ændret sig

Da jeg blev syg, fandt jeg ud af, at jeg var nødt til at prioritere anderledes.
Jeg opdagede, at det, der giver mig glæde, ikke nødvendigvis er penge.
Jeg tror, at mange mennesker, når de får en kronisk eller alvorlig sygdom – om det er sclerose eller brystkræft – begynder at revurdere, hvad der er vigtigt i livet.

Livet bliver mere skrøbeligt

Jeg har engang hørt nogen sige, at der er to slags mennesker. Den ene gruppe er dem, der har oplevet en kronisk eller kritisk sygdom.
De ser ofte på livet på en anden måde, fordi man finder ud af, at tingene er mere skrøbelige, end man troede.

Jeg får det til at hænge sammen

Jeg kan godt leve for den førtidspension, jeg får. Jeg har ingen forsikringer eller andre indtægter ved siden af. Jeg har kun min førtidspension, og det skal jeg nok klare mig på.
Jeg er glad for, at jeg har den mulighed.
Så tager vi måske ikke på ferie så ofte, eller vi køber tingene lidt billigere.
Men det er ikke noget, der fylder i min hverdag, at vi har mindre økonomi end andre.
Jeg tror bare, det er blevet en del af hverdagen. Det har ikke været et problem for mig.