Førtidspension - én af de store forandringer

Jeg syntes ofte, det var svært at fortælle andre, at jeg var førtidspensionist.

Selvom de ikke altid spurgte, følte jeg, at det krævede en forklaring. Jeg er jo en af dem, man ikke kan se er syg.

Det gjorde, at jeg altid følte mig forpligtet til at forklare, hvorfor jeg havde fået førtidspension.

Det betyder utrolig meget, at vi bor i et land, hvor jeg kan få en indkomst hver måned og have mulighed for at være syg.

Det har forandret mit liv meget positivt at få førtidspension. Det stress og pres, der var forbundet med at prøve at passe et arbejde samtidig med, at jeg var syg – eller i mit tilfælde studerede – er væk.

Det er det bedste valg, jeg har truffet.

Det er svært at erkende, at man er nået dertil, hvor man må stoppe med at arbejde. Men det betyder meget, at jeg kan have en god hverdag sammen med mine drenge, når jeg har dem, og at jeg kan bruge mit overskud og min tid på dem.

Når de ikke er hos mig, kan jeg lade op igen. Det gør en kæmpe forskel, at jeg har mulighed for at bruge min energi, når der er brug for den, og derefter trække mig tilbage og lade op.

Det er svært som ung at være førtidspensionist og føle, at man ikke bidrager til samfundet.

Selvfølgelig betaler jeg skat, men det kan stadig være svært at have de tanker – måske især fordi jeg ser rask ud.

Jeg tror faktisk, at den, der dømmer mig mest, er mig selv. Jeg er ikke sikker på, at andre gør det, men jeg har i hvert fald ofte tænkt, at de gør.