Symptomer opleves forskelligt
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man mærker det og hvor meget man er plaget af det.
- Normale symptomer på nedsat pumpefunktion i hjertet (hjertesvigt) er åndenød og væske i lunger og ben.
- Hvis du oplever symptomer når du hviler dig, skal du straks kontakte læge
Hjertesvigt i venstre hjertehalvdel:
De fleste med hjertesvigt har problemer med venstre side af hjertet. Hvis venstre side ikke kan pumpe ordentligt, har hjertet svært ved at få sendt blodet rundt i hele kroppen. Det kan mærkes ved, at du bliver forpustet og der kan komme væske i lungerne. Hvis du oplever de problemer, når du hviler dig, er det vigtigt, at du går til din læge.
Hjertesvigt i højre hjertehalvdel:
Hvis højre side af hjertet ikke pumper ordentligt, har hjertet svært ved at modtage blodet fra resten af kroppen.
Du vil få hævede ben og ankler, fordi væsken hober sig op, og der vil også komme væske omkring for eksempel din lever og i bughulen. Du kan se det ved, at din mave vokser.
Se mere i filmen, hvor hjertelæge Pernille Buch forklarer, hvordan hjertesvigt kan opleves forskelligt fra person til person.
Opdateret torsdag den 29. jun. 2023