Pas godt på dig selv i hverdagen som pårørende

Diabetes flytter ind i familien

Mange pårørende tager en aktiv rolle i diabetesbehandlingen. Så selvom det ikke er dig, der har diabetes, skal du være opmærksom på, at en langvarig belastning kan have konsekvenser både fysisk og psykisk. Det er derfor vigtigt, at du lytter til din krop og passer på dig selv.

En svær balance

Mange pårørende vil gå rigtig langt for at støtte og hjælpe personen med diabetes. Men det er en svær balance at støtte, hjælpe og vise omsorg for andre og samtidig huske at passe på sig selv. Det er svært, fordi mange af os har en ”jeg skal nok klare den” - attitude.

Selvom du måske mærker, at du godt kunne bruge en pause, er det ikke altid, du får taget den og får ladt batterierne op. Men det er nødvendigt, hvis du gerne vil blive ved med at være en god støtte og pårørende. Du giver den bedste støtte, hvis du selv har det godt.

Fysisk belastning

Er du tæt på en med diabetes, kender du måske også til at være fysisk træt. Den fysiske træthed kan bl.a. skyldes de ekstra opgaver, som diabetes kan medføre.

Det kan være, at du ikke får nok søvn. Du er måske oppe om natten, fordi du lige vil tjekke, om personen med diabetes er okay. Måske du har for mange pligter og praktiske opgaver. For eksempel hvis du kører med til konsultation, og derfor må tage fri fra arbejde et par timer, hvilket kan presse dig i forhold til de øvrige opgaver, du har for dagen. Hvis du selv har en sygdom eller udfordringer, som kræver dine ressourcer, kan det også føre til træthed og pres.

Det er vigtigt, at du passer på dig selv for at bevare overskuddet. Gør hvad du kan for at få nok søvn og bevæg dig dagligt – bare en lille gåtur i det fri kan være nok. Glem ikke at gøre de ting i din fritid, som gør dig glad. Få hjælp til de praktiske udfordringer, du har svært ved at løse alene.

Psykisk belastning

Der er mange følelser i spil, når diabetes bliver en del af hverdagen. Det er normalt, at du som pårørende kan opleve både bekymringer, frustrationer, magtesløshed, ensomhed eller vrede.

Det kan være svært at sætte ord på dine bekymringer. Måske tænker du, at de ikke er vigtige – det er jo ikke dig, det handler om. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du har mulighed for at sætte ord på, hvordan du har det, så dine bekymringer ikke kommer til at fylde for meget i din hverdag.

Del dine bekymringer

Det kan være en stor hjælp at dele dine bekymringer med andre. For eksempel din partner, familie, venner, fagfolk eller andre. For nogle er det en stor hjælp, at møde andre ”i samme båd”. Du kan for eksempel prøve at deltage i arrangementer eller støttegrupper med andre pårørende eller andre med diabetes. Her kan I dele jeres erfaringer. For mange giver det en oplevelse af ikke at være alene med deres bekymringer.

Du kan også prøve at skrive dine bekymringer ned. Forhold dig til, hvad du kan gøre noget ved, og hvad du ikke kan gøre noget ved. Lav en plan for det, du kan og vil gøre noget ved nu og her.

Nogle har gavn af at tage en pause fra bekymringerne. Sæt tid af til bekymring - for eksempel ti minutter. Efter ti minutter skal du foretage dig noget andet og prøve at lade tanker være tanker. Vi kan ikke "parkere" vores tanker, men vi kan øve os i ikke at lade os rive med og handle på dem.

Du og I skal vælge det, der giver mening for jer.

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.