Gå til indhold

Screening og forebyggelse af øjensygdom

Du vil i langt de fleste tilfælde ikke have symptomer på øjenforandringer. Derfor er det vigtigt, at du får foretaget regelmæssige øjenscreeninger.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Har du diabetes, vil du være i risiko for at få forandringer i dine øjne

Formålet med øjenscreeningen er at opdage forandringer i øjnene tidligt. Jo før vi opdager forandringer i dine øjne, desto bedre kan vi behandle dem.

Screeningen foregår enten hos en praktiserende øjenlæge eller i en screeningklinik på diabetesambulatoriet. Ved screeningen får du taget billeder af din nethinde, og her vil vi kunne se, hvis der er tegn på forandringer. Med billederne kan vi følge dine øjnes udvikling og henvise til behandling, hvis forandringerne kræver det.

Den bedste måde du kan forebygge forandringer i dine øjne, er ved at have et så velreguleret blodsukker som muligt, da det høje blodsukker påvirker blodkarrene i dine øjne.

Husk, at du altid kan tale med din diabetesbehandler, hvis du har brug for gode råd til at opnå et stabilt og velreguleret blodsukker.

 

 

 

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.