Gå til indhold

Hvad er diabetisk nyresygdom?

Når du har diabetes, er der en række følgesygdomme, som du kan være i risiko for at få. Nyresygdom er én af dem og op mod 5-20 % af alle med diabetes får diabetisk nyresygdom inden for de første 20 år efter at have fået diagnosen diabetes.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Nyresygdom kan være en følgesygdom til diabetes

Fordi type 2-diabetes kan udvikle sig over lang tid, inden det bliver opdaget, så kan nogle personer med type 2-diabetes opleve, at deres nyrer allerede er påvirket, når de får diagnosen diabetes.

Hvis du har haft diabetes i mere end 20 år, og endnu ikke har fået diabetisk nyresygdom, så er risikoen for at få nyrepåvirkning på grund af din diabetes meget lav.

Risikoen for at udvikle nyresygdom stiger, hvis du over en lang periode har forhøjet blodsukker eller blodtryk. Det er fordi, det høje blodsukker og høje blodtryk kan påvirke karvæggen i nyrernes mange små blodårer, også kaldet blodkar.

 

Forhøjet mængde protein i urinen

Hvis dine nyrer er påvirket, konstateres det ofte ved, at din behandler måler en forhøjet mængde protein i dine urinprøver over en længere periode.

Den store mængde protein i din urin er et tegn på, at blodkarrene i dine nyrer er blevet utætte.

Senere kan nyrefunktionen blive påvirket, så dine nyrer ikke kan komme af med affaldsstoffer og overskydende væske fra dit blod til din urin. I samarbejde med din diabetesbehandler, vil I forsøge at beskytte nyrerne ved at arbejde mod et så velreguleret blodsukker og blodtryk som muligt.

Forhøjet mængde protein i urinen kan forsvinde igen, men hvis den varer ved, er det et tegn på, at du har fået diabetisk nyresygdom.

 

Forhøjet mængde kreatinin i blodet

Din behandler vil også holde øje med, hvor godt dine nyrer udskiller affaldsstoffer fra blodet til urinen ved at se på en blodprøve.

I blodprøven holder man øje med nyrefunktionen ved at måle kreatinin, der er et affaldsstof, som kommer fra musklerne. Hvis dine nyrer ikke virker, som de skal, så bliver de også dårligere til at udskille kreatinin.

Jo højere et niveau af kreatinin, der måles i blodprøven, jo dårligere er dine nyrer til at rense dit blod. På den måde kan din behandler vurdere din nyrefunktion.

 

Symptomer på nyresygdom

Har man store mængder protein i urinen kan urinen skumme, når man tisser, men ellers kan man ikke mærke, at man er begyndende nyresyg.

Først når nyrernes evne til at filtrere affaldsstoffer og overskydende væske ud i urinen bliver meget nedsat, typisk efter flere år, vil man begynde at føle sig mere træt. Dette skyldes ophobning af affaldsstoffer i blodet. Man vil måske også føle, at man har mere væske i kroppen, for eksempel ved at benene hæver.

 

Behandling af nyresygdom

Din behandler vil anbefale dig at skære ned på salt i din mad og give dig medicin, der hjælper nyrerne med at regulere balancen af forskellige stoffer i blodet.

Det kan også være, at du vil blive tilbudt vanddrivende medicin.

Ganske få vil opleve, at deres nyrer bliver så dårlige til at rense blodet, at de, udover træthed, også oplever utilpashed og kvalme.

Hvis dine nyrers evne til at rense blodet kommer under 10 %, så vil du typisk blive tilbudt dialyse eller måske nyretransplantation. Begge dele vil hjælpe til at blodet igen bliver renset bedre.

Mange lever med diabetisk nyresygdom uden at det ender med behov for dialyse eller transplantation. Men hvis dine nyrers evne til at rense blodet kommer under ca. 30 %, vil du typisk få tilbudt forløb i et nyreambulatorium. Her kan nyrelægen sørge for, at du med medicinsk behandling har det så godt som muligt.

 

 

 

Kilde

Filmene om diabetes er udviklet i et samarbejde mellem Region Sjælland og landets fem Steno Diabetes Centre og Diabetesforeningen.