Røntgen for at vurdere graden af artrose i knæet
Lægen skal have et røntgenbillede af dit knæ, for at kunne se, hvor slidt eller ødelagt brusken i dit knæ er.
Klik for at åben cookiepanel
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Man bør ikke stille diagnosen artrose i knæet, uden at der er foretaget et røntgenbillede af knæet. Undersøgelsen bliver som regel lavet, før du bliver henvist til sygehusets kirurg.
Lægen har oftest set røntgenbilledet, når du sammen med kirurgen skal tage stilling til, om du skal opereres. På røntgenbilledet kan man se, om brusken er slidt.
Man kan ikke se selve brusken på røntgenbilledet, men man kan se lårbensknoglen og skinnebensknoglen i benet.
Hvis du har artrose i knæet er afstanden mellem knoglerne mindre end normalt og typisk kan man se, at knoglerne skurer direkte mod hinanden, uden at der er noget brusk tilbage mellem dem.
Opdateret fredag den 26. maj 2023