Jeg har været igennem tre knæoperationer
Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies
Sådan startede det hele
Hanna Næshaves knæproblemer startede med at hendes menisk i knæet sprang, fordi hun faldt i et tæppe på vej i flyet fra Kairo til København. Efterfølgende blev hun opereret to gange på grund af meniskskaden, og senere fik hun udskiftet knæet. I den forbindelse gennemgik hun tre knæoperationer.
Den første knæoperation
Efter den første knæoperation havde hun svært ved at komme i gang med at bevæge sig igen, fordi hun fortsat havde ondt. Efter 2-3 mdr. var knæet gået løst, og hun måtte have det udskiftet.
Den anden knæoperation
Efter den anden operation gik det lidt bedre, men hun havde stadig mange smerter – og knæet var dobbelt så stort som det andet. Dette knæ gik hun med i 4 år, selv om hun fortsat ikke kunne gå ordentlig på benet. Og hun begyndte også at få ondt i hofterne.
Den tredje knæoperation
Til sidst slog hun i bordet hos sin læge og krævede, at knæet blev undersøgt igen. Hun blev scannet, og de kunne se, at der var noget galt. Hun blev opereret igen, fik indsat et helt nyt knæ og fik fjernet noget muskelvæv omkring knæleddet.
Smerterne er der stadig
Det har hjulpet noget, men hun har stadig ondt i knæet. Hun har også stadig ondt i hofterne, fordi hun gennem lang tid har gået skævt på sine ben. Men det man må lære at leve med, siger hun.
Opdateret fredag den 26. maj 2023