Gå til indhold

Holder træningen ved lige hjemme og på job

Efter genoptræningen holder Hans Jørgen Pommergaard træningen ved lige ved havearbejde, landbrug, ridning og via jobbet som politimand.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Alting går fremad

Hans Jørgen Pommergaard oplever, at det er gået godt efter operationen. Og efter at genoptræningen er afsluttet, er det gået endnu mere fremad. "Genoptræningen er jo blot et spark til at komme videre. De kan jo ikke kurere en. Det er noget man selv, skal sørge for", udtaler Hans Jørgen. "Og det gør man jo så ved at fortsætte træningen - også efter at man er kommet hjem!"

Træning i hverdagen

Ifølge Hans Jørgen handler det meget om at prøve på at gøre de ting, som man tidligere har kunnet - og så holde dem ved lige. Han holder træningen ved lige ved at passe sit landbrug, ride og passe sit job. Han føler, at han får træning nok ved sine daglige aktiviteter, og vil hellere bruge tiden på dem end tage i et træningscenter.

Skulle måske være opereret tidligere

Set i bakspejlet ville han gerne have haft foretaget operationerne tidligere. Men han følte ikke, at det var nødvendigt. Bagefter kan han godt se, at det havde været nødvendigt. Og hvis han havde gjort det lidt tidligere, havde han også undgået nogle år med smerter og forringet livskvalitet.