Gå til indhold

Sygepleje efter din hofteoperation - på SUH Køge

Når du bliver udskrevet efter din hofteoperation, bliver du informeret om, hvad du skal gøre, hvis du får gener, når du er kommet hjem.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Udlevering af pjece

Du bliver udskrevet en eller to dage efter operationen. Når du skal udskrives får du en pjece med hjem, hvor du kan læse om, hvornår du skal skifte plaster, om smertebehandling og hvor du kan henvende dig, hvis du får brug for det. 

Hvis du får gener efter operationen

Hvis du for eksempel får tegn på betændelse, skal du kontakte afdelingen. Hvis du får problemer med smerter eller udslæt, skal du kontakte din egen læge.

Fjernelse af operationsklipsene (agraffer)

Ved udskrivelsen vil du få udleveret en tid til vores agraf-ambulatorie. Her har du igen mulighed for at møde andre hofteopererede, ligesom ved det indledende informationsmøde. 

Du får fjernet operationsklipsene, også kaldet agrafferne, af en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Der er mulighed for at tilkalde en læge, hvis der er behov for det.