Gå til indhold

Til sidst kunne jeg næsten ikke gå for smerter

Før Hanne Heide fik sin ny hofte oplevede hun mange smerter. Hun sov ofte dårligt om natten og var generede af smerterne på sit arbejde. Til sidst kunne hun hverken løbe, svømme eller gå og smerterne var blevet rigtig slemme.
Klik for at åben cookiepanel

Du kan ikke se videoer hvis du ikke har accepteret statistik cookies

Belastet i hverdagen

Før Hanne fik sin ny hofte oplevede hun ofte mange smerter. Hun sov ofte dårligt om natten og var generede af både den dårlige søvn og smerterne på sit arbejde. Når hun var på arbejde, oplevede hun smerter i hoften efter blot et par timers arbejde - selv når hun sad ned.

Smerterne dengang

Smerterne var hen over lænden og det gjorde meget ondt i benene, når hun gik. Det trak også i den venstre hofte, for det var den, der gjorde ondt. Samtidig begyndte den højre hofte at gøre ondt, fordi den blev overbelastet, når kroppen kompenserede for den dårlige venstre hofte.

Kunne ikke længere løbe

Den dag, hvor Hanne fandt ud af, at hun ikke længere kunne løbe, var den værste dag. Hun har altid haft stor glæde at løbe. Først og fremmest er det en god måde at slappe af på fra hverdagens besværligheder. Og det gjorde, at hun kunne tænke kreativt bagefter. Og hun var efterhånden blevet god til at løbe, og kunne følge med sin mand. Men med tiden måtte hun løbe langsommere og måtte holde pauser undervejs. Og så til sidst måtte hun erkende, at det kunne hun ikke længere. Den erkendelse var meget hård. 

Svømmede skævt og kunne ikke længere gå langt

Hun kunne også godt lide at svømme, men hun kunne kun bruge det ene ben - og derfor svømmede hun skævt. Så her var hun også begrænset. Den tredje ting hun måtte opgive var gåturene i skoven. I stedet måtte hun nøjes med små gåture i området. Hun følte, at hun mistedet meget af sin bevægelsesfrihed, og det gjorde hende meget ked af det.